Vi har i studiegruppen været på besøg på en "særligt sikret" institution for unge mellem 12 og 18 år.
Der
kan bo op til 15 børn og unge på stedet.
Institutionen
ligger i dejligt grønt område på Djursland. Her bliver vi mødt af høje mure, og
sikrede indgange/udgange, her kan man ikke flygte fra, det mærker man tydeligt.
Stedet
virker markant. Man føler sig intimideret ved første møde og føler sig 'lille'
og uden magt.
At
institutionen er sikret betyder, at yderdøre er låste, og vinduerne kun kan
åbnes lidt. Udendørs arealerne er omgivet af gitter og de unge kommer normalt
ikke uden for institutionen, mens de bor der. Ellers fungerer institutionen som
en almindelig døgninstitution.
I
den særligt sikrede afdeling, bor unge med afvigende psykisk adfærd, og som ikke
kan være på en almindelig, sikret afdeling. Her er man anbragt som 'social
anbringelse', eller også er man her i varetægtssurrugat ifølge retsplejeloven.
De unge her er voldelige, er ofte hashmisbrugere, har selvskadende adfærd og
udadreagerende adfærd. Ligeledes placeres børn og unge, der skal udredes
pædagogisk og psykiatrisk, derudover bliver uledsagede kriminelle flygtningebørn
også placeret her.
Når
en ung ankommer til stedet, har vedkommende typisk kun det med, som han/hun har
på, somme tider har de en taske med. Efter et ophold på ca. 3 - 6 måneder,
finder man oftest et andet sted til den unge, som passer til behovet, dette kan
være en delvist sikret afdeling, et bosted eller i sjældne tilfælde egen
lejlighed.
Selvom
institutionen, ved første øjekast, virker kold og kynisk, så kan man mærke at
det pædagogiske personale arbejder i øjenhøjde med de unge. Værdierne her på
stedet er til brug for at beskytte de unge, give dem omsorg og lære dem nogle
nye færdigheder, så de senere kan komme videre og få et liv, som, de synes, er
godt.
Stedet
er en ungdomsinstitution, IKKE et fængsel! De ansatte gør meget ud af, at lægge
vægt på den opdragende del, -de sætter grænser og yder omsorg for den unge.
Institutionen er ikke en straf, det er en institution, hvor alle de ansatte er
til for de unge, hvad enten det er pedel, pædagog, eller køkkenpersonale.
Personalet går på arbejde, kun for at flytte de unge, således at de unge kan
træde, så vidt muligt, tilbage i samfundet på den mest fornuftige måde for dem.
Det
er på alle tider, den unge der er i fokus.
Når
en ung har afsluttet sit ophold på institutionen, er det ofte ikke 'det
virkelige liv' de kommer ud til. De skal 'sluses' ud via en anden institution,
evt. en åben institution og derefter skal der så ske en vurdering af det videre
forløb.
Det
var enormt spændende at blive vist rundt på stedet og vi fik en større indsigt
i, hvordan rammerne for en ung på en sikret institution er og hvad man kan
forvente sig som ung på denne institution.
At
arbejde sådan et sted, kræver robusthed og høj faglighed med fokus på at
arbejde med netop denne målgruppe. Man har som ansat meget fokus på alles
sikkerhed, både ens kollegaer og de unges.
Man
kan se, der bliver brugt mange ressourcer for, at skabe en genkendelighed i
hverdagen for de unge.
Man
får helt sikkert et indtryk af, det er godt der er sådan nogle institutioner i
vores land; for hvad skulle man ellers gøre af sådan en gruppe mennesker.
De
har også krav på en chance til i livet og det giver netop denne institution
disse unge mennesker.
 |
| Eksempel på hjemmelavede våben, som bliver konfiskeret på institutionen |
